Forside

Lyngens Birma

 

Alle billeder på hjemmesiden bliver vist i stort format, hvis man klikker på dem

Da vi fik katte

 

Balder og Bellis blev født den 22. marts 2012. Inden de blev født havde jeg aldrig forestillet mig, at jeg skulle have kat - vi havde haft hund i mange år, men kat havde aldrig været et ønske. Min frisør Pia, der er opdrætter af den hellige Birma, havde allerede året før vist mig billeder af hendes første kuld, og jeg synes, synes de var rigtig søde, men nej, jeg skulle ikke have kat. Så året efter så jeg igen på billeder af det nye kuld og Pias andre katte og hørte en masse om denne fantastiske katterace. Jeg var så betaget af dem, så jeg var overbevist om, at vi skulle være birmaejere. Jeg måtte selvfølgelig hjem og høre om resten af familien også synes vi skulle have katte - det synes de heldigvis. Så i slutningen af juni 2012 fik vi Balder og Bellis.

Balder og Bellis

 

Opdrætter af Lyngens Hellige Birma

 

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at blive opdrætter på et tidspunkt. Jeg har gjort mig mange tanker omkring det at blive opdrætter, og det kan da også godt være at det kun bliver til et enkelt kuld - det ved jeg ikke, men jeg har meget lyst til at prøve. Bellis og Balder er jo også blevet mine børn, så jeg er sikker på at det vil være svært, at skulle skille sig af med killingerne, men hvis de kommer hen til nogle søde mennesker, som jeg tror vil passe godt på "mine" misser, så kan jeg gøre det.

 

Inden jeg kaster mig ud i det, skal jeg være lidt mere erfaren, og jeg skal også have fundet mig en sund og rask pigemis, som har et godt temperament og som også har nogle fornuftige aftegninger. Hun skulle også gerne være så god, at hun kunne komme med på nogle udstillinger, hvilket også vil være nyt for mig. Det bliver ikke helt nemt, det ved jeg godt, men jeg håber, at der er nogle erfarne Birmafolk, der har lyst til at hjælpe mig på vej.

 

 

 

Tanker omkring fremtiden

 

For at kunne være så meget hjemme ved mine katte som muligt, og for at jeg har større mulighed for at blive en god opdrætter, så har jeg overvejet at blive selvstændig indenfor regnskab. Jeg har før tænkt på at gøre det, men jeg har ikke rigtig haft modet til at gøre det, og det har jeg såvidt stadig ikke, men jeg kunne godt tænke mig et roligere liv, hvor jeg havde mulighed for at være mere hjemme ved misserne. Hvorvidt der kan komme i gang i det, ved jeg ikke, men jeg prøver i første omgang via denne hjemmeside, så må vi se. Jeg har et rigtig godt job på Vestforbrænding og nogle rigtig gode kolleger, så hvis jeg kunne få gang i noget, så kunne det være, at jeg i første omgang kunne få lov at gå på deltid. Læs eventuelt lidt mere om mig, hvis du mangler en til at hjælpe dig med noget bogføring eller kender nogle, der mangler en.

 

 

 

 

 

 

 

Copyright 2012 © All Rights Reserved